5 – Kejserriget (Reikland)

Forhistorien til Kejserriget – Reikland

Musikken var ved at forstumme. De mange tjenere, sørgede for at alle havde fandt deres pladser og at alle havde fået fyldt deres sølvbægre op. Hofmarskallen tænkte på de dage, hvor alle glasene var af guld. ”Nåh – men som tiden er gået med de mange krige og grænse stridigheder – måtte man jo nøjes med sølv” tænkte han. Den unge prinsesse spankulerede stille forbi hofmarskallen – nej hvor hun lignede sin mor. Oppe fra Grevens bord snakkedes der livligt – Greven gjorde tegn til de nærmeste general og rådsfolk – nu skulle der vist være et møde i salen ved siden af.

En kaptajn fra 12. Flodpatrulje, stod helt nede i hjørnet af salen – lidt befippet over, at være i stue med så mange prominente folk.

”Min kære kaptajn – kom med mig…” sagde en oberkaptajn af hæren og vinkede ham med. Kaptajnen gik lidt tøvende med og bukkede på vejen for den unge prinsesse – hun observerede ham overhovedet ikke. ” Det er nok den eneste gang jeg kommer så tæt på prinsesen. Nu skal jeg huske, hvad som skete og ikke komme ud i lange forklaringer. Forhåbentligt ville han og hans familie blive belønnet for dette – han så sin kones blide ansigt for sig” tænkte kaptajnen.

I rummet ved siden af var der tændt op i pejsen – og ilden knitrede. Der sad en del mennesker omkring i stole og nogle ved det store bord i midten af rummet. Greven var placeret længst væk i rummet i en stor trone med de fineste skind. ” Kom ind – Kom ind og beret for os alle hvad som er hændt dem!” kaldte greven kaptajnen og hans følgesvend frem.

Kaptajnen kunne mærke sveden rende ned af ryggen, i baggrunden kunne man stadig høre festen, som blev holdt i live af prinsesen og hendes mange op passere. ”Jeg mister mit hoved og det sammen gøre resten i patruljen – hvis ikke jeg fortæller sandheden omkring vores sidste tur” tænkte kaptajnen.

”Hør nu – min kære – kaptajn – har du helt mistet mælet?” Kaptajnen mærkede sveden pible frem og var meget ræd for at skulle fortælle. Greven af Reikland var en stor og flot mand dog mærket af de mange og lange krige, han og hans folk havde deltaget i for Kejserriget. ” Fortæl mig så – hvad var det de og deres mænd observerede?” En af de nærmeste mænd, en vis gusten af slagsen mente, at nu måtte man snart kunne komme videre..

”Ærede Greve….”

”Spring nu alt de formelle over – fortæl mig straks hvad de så..!” Greven var træt af folk der ikke kunne tage sig sammen. Kiggede på sveden der løb ned af halsen på kaptajnen og tænkte at det var længe siden han havde halshugget en soldat.

”For en måned siden, var vi ude på flodpatrulje mig og nogle af de bedste mænd. Vi sejlede ned i det østlige område omkring sumpene. Vi gjorde holdt for natten og jeg sendte nogle spejdere ud for at udforskes området for lejrpladser….”

”Videre – videre!!” mumlede en mørkklædt person bagerst i rummet bagved greven. Kaptajnen havde ikke lagt mærke til personen før men kunne nu se at det måtte være en sigmarpræst.

”Pludselig kom Leon Smudshage løbende tilbage og ville have os med for at se noget. Vi gik gennem krattet og forbi mange små søer og kom til et kæmpe hul, hvori der var en del miner med masser af folk. Lige i nærheden kunne vi høre larmen fra aftenslivet i en by – og da vi kravlede nærmere kunne vi se en borg…”

” Jeg tror bestemt ikke, at vor greve behøves….” sagde en rådmand

”Lad ham nu lige tale ud, Peder”

”Vi sneg os videre og gemte os i noget rødtjørnskrat og kunne høre soldater snak i borgen. Det tætteste vi kom på borgen var indenfor bueafstand og kunne se at borgen var af ringe standard – i træ. Dog nok til at kunne forsvare et område…”

”Nu må jeg altså bede dem om at komme til sagen – vi skulle jo nødig optage mere af grevens tid!”

”En af folkene kom så tæt på borgen at han kunne se udrustning og bevæbning svarer til lejesoldater. De 3 soldater sov på vagten – noget som ville koste dem hovedet hvis de kæmpede i Deres hær.” Kaptajnen gjorde et kort ophold – kunne mærke hvor tør han var i halsen.

” En anden af folkene var sneget sig nærmere byen – hørte nogle meget beskidte folk snakke om dunkelsten og guld. Da en af folkene nær borgen knækkede en gren – vågnede vagten og råbte vagten an… Derefter flygtede vi – men der var kun 2 der overlevede. Jeg kunne genkende den af folkene som måtte være deres leder – en vis Snog…”

” Tak kaptajn” Greven gjorde tegn til en oberkaptain til at føre ham ud.

”Jamen, hvad med belønning…”

” De skal nok blive belønnet – gennem evig tjeneste for Reikland…..” hørte kaptajnen Greven sige, på vejen ud.

”Mine herrer – det er derfor jeg har kaldt jer alle sammen – venner – naboer og andet folk som jeg har gode forbindelser til. Vi må se, at få samlet mig en hær, så vi kan få området gjort fri for de mange bærme af pengepugere og udnyttere…..”

Hil Kejseren…….