4 – Marienburg’s hær (Lejesoldater)

Forhistorien til Marienburg

Da højesteretsråd Emborg Kaselsten kiggede ud af sit vindue, fik han øje på et par drenge, som legede tagfat. Det mindede ham om de dage, hvor alt var mere problemfrit og alt snak om politik, penge og magt ikke var noget man beskæftigede sig med.

”Lige nu er der nok,at bryde sit hoved med” tænkte Emborg og vendte sig om til de to andre i rummet. ”Hvad stiller vi op med vor fælles projekt i skoven ved byen Zerania – det er vist ved at løbe ud af kontrol?!” sagde den gamle gråhårede Edmond Vinkelsen – formand for bagerlauget i bydelen Alkinshoff. ” I guder, hvor er denne såkaldte spions informationer omkring vores projekt problemfyldte”. Henne fra hjørnet glødede der ild fra en stor merskumspibe.

”Rolig nu – mine kære venner og logebrødre – jeg har styr på sagerne. Jeg har allerede sendt bud gennem min ‘skatmester’ Udred Ulvehale til at samle en hær snarest muligt for at drage derud. Der er betalt store beløb ud af mine egne lommer – som vi jo alle ved er blevet godt fyldte gennem årene ligesom i heller ikke klagede når de mange guld kom hjem fra Zerania….” sagde den mørkklædte mand – Otto Stormmagle en af byen rigeste handelsmænd.

”Stop lige – du har vel ikke tænkt dig at hjælpe snogen?!” udbrød Emborg.

”Næh – nej! Men ved du ikke hvad der allerede bliver talt om på gangene nede på rådhuset!?” svarede Otto lidt surt. Og inden Emborg kunne nå, at svare fortsatte han ” – nu ligger landet jo sådan, at vi alle 3 sværgede ved vore forældres grave – at vi ville stå sammen om dette også hvis der gik noget galt.

”Jo – men at leje sig til en hær for at forsvare vort fælles projekt, er nok ikke noget folkene på rådhuset vil se positiv på med hensyn til forholdet til Kejserriget. Husk nu min ven – det er jo mig som sidder i rådet og må høre på alle de mange rygter og beskyldninger….. Måske skulle vi bare lade snogen tage skraldet – det er jo trods alt det vi betaler ham for!” sagde Emborg.
Edmond tænkte på det møde, man i starten havde holdt. Der var kommet rygter om at der var blevet fundet guld og dunkelsten i et lille område i sumpen – dog måske på kanten af Reikland. På mødet blev der aftalt at man skulle tjene mest muligt uden andres indblanding. Det var dog blevet sværere nu – mange kom til området – en byfoged ved navnet Gustavo skulle have en del handel i området. Man var nu nødt til at bruge mutanter og andre godtfolk for velstanden var vokset i området. I alle årene som bager og senere som laugformand havde Edmond ikke være så nervøs eller rettere bange for udvikling af en sag.

”Vores – undskyld min spion fortæller også at der er rygter om at Greven af Reikland, har talt med en af kejserens rådgivere!”
Emborg satte sig ned i den store ibenholt stol. Stolen havde han handlet med en gammel møbelsnedker i Carroburg, en god handel hvor han var kommet af med noget gammel ragelse. ” Nuvel – jeg synes, at der mindst er en af os som skal tage med for at få orden på sagerne! Måske kunne vi også gøre brug af Udred Ulvehale?”

Otto Stormmagle rejste sig fra den bløde stol han havde sat sig i, man skulle passe på sin gamle ryg. I aften ville han aflægge sin gamle livslæge et besøg for at få noget til at kurere smerten med. ” Nåh – men under alle omstændigheder så står vort projekt med denne sag – de mange års indkomster fra Zerania – til måske at falde. Jeg mener, at vi skal forsøge på ikke at miste den gode indtægt der er fra området.”

” Hvem kan vi betale for at vi tre ikke kommer i klemme?” Emborg vidste ikke hvem man kunne gå til og det måtte være noget som Otto kunne løse. Så kunne han nok undgå at komme i klemme, og altid give en anden skylden.

” Er vi så enige om, at du Otto får ordnet sagerne for os gennem dine mange forbindelser…?”

” Så logen ikke kommer i klemme….” Fastlog Emborg.

” Ja –selvfølgelig mine herrer – men husk nu vi er sammen om det….”