Forum

Velkommen Gæst 

Vis/Skjul header

Velkommen, gæst! For at skrive indlæg kræves det, at du bliver registreret.





Sider: [1]
Forfatter Emne: basis kvindemønster
annejohans-
en
Newbie
Indlæg: 3
Send besked
avatar
Indlæg basis kvindemønster
den: May 10, 2012, 20:56

Her er et lille forslag til tilpasning af et kjolemønster for de let uøvede.

Hvis man ikke er så rutineret i at sy og gerne vil i gang med en kjole til scenariet, så kan dette mønster anbefales som et godt basis mønster. Det er meget brugervenligt og har flere størrelser så det kan komme til at passe de fleste kvinder.

http://www.bornholmsmiddelaldercenter.dk/site/370/

Mønstrets navn: Helvedesvinduer og snøret kjole med eller uden hængeærmer
Pris: 175 kr.

Snørekjolen er meget basis og følger kroppens former godt. Alt efter hvilket snit eller ærme-type man bruger kan man let tilpasse den til kejserlig eller tiliansk kultur.

Eksempel kejserlig:
Lav en firkantet halsudskæring og læg en anden farve stof i kanten eller påsæt noget pyntebånd/blonde alt efter stand. For et andet udtryk kan man evt. bruge knapper eller hægter til at lukke foran fremfor snøre.

Slash:
Er man lidt mere rutineret kan mønstrets ærmer godt blive slashet (en slags "puf", hvor man skærer ind til et underlæggende stykke stof).
Der er mange måder at gøre dette. En måde at gøre det er ved at måle fra sit håndled til der, hvor man på overarmen ønsker sit puf skal stoppe (mål mens armen er let bøjet). Det antal cm man får tegner man ind på mønstret, således man inddeler mønstret i et over - og underærme.
Overærmet udvider man til en let ellipse-form, men uden at man ødelægger ærmets øverste form, da det ellers bliver svært at sy det på kjolen.
Ellipse-udvidelsen skal være større end det oprindelige ærmemønster, desto mere man udvider desto større "puf" ender man ud med (men alt med måde).
For at slashe stoffet skal du have et stykke stof, i en anden farve, under det yderste, som du så skærer ind til. Dette understykke skal klippes efter samme ellipse-ærmemønster, blot være få cm større.
Når de x4 stykker overærmer og x2 underærmer er klippet ud, så syes først overærmerne sammen i bunden og foroven, herefter syes overærmet og underærmet atter sammen og den alm. manual i mønstret til påsætning af ærmet følges. Når man har prøvet kjolen på kan man se, hvor man vil have skåret ind til understoffet, men sy helst rundt om de huller der skæres.

Tiliansk:
Beholde den runde udskæring eller lave en let V-udskæring og igen kan det være flot at sætte kantbånd eller måske en rest brokadestof omkring åbningen, alt efter standen. Brug evt. resten af påsætningsstoffet til at binde rundt under brystet for at tilføje empire-snit.
Brug den øverste del af kjolemønsteret (som afbilleder 1/4 af din figur) til, at lave en kropsnær vest, som med fordel kan skæres under brystet (som set i inspirations billede) og bæres uden over kjolen.

Som nævnt er dette blot eksempler på forholdsvis lette måder, at tilpasse en kjole til kulturerne, især hvis man ikke skal lave det helt store udstyrsstykke og gerne vil mere end skjorte og nederdel.

Når det gælder stof valg, så læs Jeanetts indlæg under "generelt om Khypris" og indlægget om stof valg. - hun er skrædder, har lavet meget grej og fortæller i detaljer hvad man skal gå efter :-)

http://aar1.khypris.dk/forum/?mingleforumaction=viewtopic&t=114

Sider: [1]
Mingle Forum by cartpauj
Version: 1.0.33.2; Side indlæst på: 0.048 sekunder.

Seneste indlæg på forum

Beskeder

Log ind for at se dine beskeder

Login eller registrer

Du kan logge ind med din Facebook, Google, Yahoo eller Wordpress konto.