Denne tekst kommer til at optræde flere steder i det kommende deltagermateriale og er tiltænkt som en af flere løsningsmodeller i forhold til hvordan Khypris kan ende med at blive styret.
Fyrstedømme:
Tilhængere af denne loge, ser kejserlige adelige som byens sande beskyttere og helt naturlige ledere.
I modsætning til undertrykkende bretonianere og korrupte tilianere, er adelsfolk fra Kejserriget modige uden at være dumdristige, samt dygtige uden at søge egen personlig vinding.
En adelig Fyrste vil have total kontrol over Khypris, men være underlagt den Kejserlige Lov.
Samtidig vil Fyrsten udpege en administration, der skal varetage byens sikkerhedsmæssige og økonomiske interesser i byen.
Alle handlende betaler en passende skat til administationen og er underlagt Fyrstens handelsmester.
Skatmesteren varetager byens kapital og krigsmesteren står for byens sikkerhed samt lov og orden.
Flere folk møder dog en sådan model med kritik, da en adelig overherre hurtigt kan påråbe sig selv ekstra magtbeføjelser og være nepotistisk i sit valg af administration i stedet for at tage de folk, der egner sig bedst til opgaven.
De adelige beroliger dog folk med at en sand Fyrste altid sætter sin by før sig selv, og at en Fyrstes omgangskreds må være blandt de bedste og mest duelige folk i Khypris.
|
Login eller registrer
Enter your WordPress.com blog URL
http://.wordpress.com
Proceed