Krigslive IX

Efter opdatering af tilmeldings- og betalingsstatus kan vi se, at vi nu har over 150 tilmeldte og betalende deltagere.

Det er dejligt for os som arrangører at folk tilmelder og betaler i god tid – det gør det lettere for os at planlægge både økonomisk, logistisk og spilmæssigt.

Der er dog en suveræn overvægt til den kejserlige side – vi mangler at se mørkegoblinerne tilmelde sig. Vi vil derfor sætte utroligt stor pris på at såfremt du forventer at spille mørkegoblin snarligst tilmelder dig og betaler – det vil gøre det meget lettere for os, så vi ved at vi har to sider der er nogenlunde lige stærke.

Vi har mange ideer til hvad vi gerne vil til Krigslive – også udover hvad visionen siger.

En af de ting vi gerne vil er, at vi gerne vil have en “tilskuerfri” slagmark. Her tænker vi ikke så meget på ikke-deltagende tilskuere, men på dem der deltager i spillet. I løbet af slaget bliver det sværere og sværere at se hvem der er fjender, hvem der er døde og hvem der bare er tilskuere. Resultatet er, at det kan være lidt svært at vide hvornår “nogen har vundet” og hvem – fordi de sidste 3-4-5 minutter af kampen ofte er præget af at dem der er overlevende forsøger at finde ud af hvem af alle de andre på slagmarken.

Det vil vi gerne gøre op med til Krigslive IX, og til det har vi to konkrete tiltag.

Dødepunktet

Det første er Dødepunktet. Dødepunktet er omtalt i reglerne men kort fortalt er det et sted der er udpeget inden slaget hvor man skal gå hen, når man er nedkæmpet. Ikke noget med at spille død hvor man er, ikke noget med at stille sig ud til siden eller bare sætte sig på knæ. Når man er nedkæmpet bevæger man sig øjeblikkeligt mod sit eget Dødepunkt. På den måde er slagmarken ikke overskygget af døde soldater der står og snakker off-game og ser semi-farlige ud – de bevæger sig nemlig alle væk (og står og snakker og ser semi-farlige ud).

Det betyder naturligvis at man får lidt mindre tid til at snakke med sine med dem på den anden side undervejs. Det mener vi dog er et mindre problem – til alle mulige andre scenarier klarer man sig uden hele tiden at snakke offgame med dem man spiller med, har man en klage går man til sin chef så han kan bringe den videre og hvis man absolut har brug for at mødes med nogen fra den anden lejr er man så heldig, at dette er det krigslive hvor der er kortest mellem lejrene – så det er let at gøre, når man kommer retur til lejren efter kampene.

Støttepersonnel

Den anden type tilskuere vi gerne vil være foruden er dem der ikke slås. Det har vi forklaret lidt nærmere om her. Kort fortalt er reglen, at hvis de vil være på slagmarken, agerer de som ordonnanser. Det betyder, at hvis en fjendtlig enhed får fat i dem, er de nedkæmpet (og skal bevæge sig til dødepunktet).

Det er OK hvis man gerne vil have sit støttepersonnel med i felten med drikkevarer eller en madpakke. Men de skal passe på sig selv – og er ikke fri for at blive slået på, hvis de kommer for tæt på. Hvis man ikke vil slåes på, skal man lade være med at tage i felten. Vi vil ikke se folk der står med hænderne på hovedet og siger “Vi er offgame”.

Arrangører og fotografer

Det her er vores eneste undtagelse. Arrangører og fotografer – begge dele skulle gerne være let at kende – skal helst ikke angribes af åbenlyse årsager. Ingen fotografer, ingen billeder. Og vi kan jo godt lide at se os selv. Ingen arrangører – well, du kan nok selv finde på hvad du kommer til at mangle så. Vi vil dog gøre vores ypperste for at begge grupper udviser hensyn og ikke “mudrer” billedet unødigt.

Med disse tiltag håber vi at kunne gøre slagmarken mere overskuelig og gøre slagene sjovere, også hen mod slutningen.

En af de ting vi gerne vil er, at kampene er en del af en historie, og at de enkelte kampe giver mening og ikke bare er en tilfældig kamp på en tilfældig plet i skoven. Det har vi skrevet således i vores vision:

På slagmarken ønsker vi at spillerne gives fri taktisk føring indenfor arrangørsatte rammer så alle træfninger er meningsfyldte og sjove for begge sider.

Arrangørerne planlægger slag med LEGO

Derfor bruger vi en del tid på at diskutere hvilke kampe der skal være, hvordan de kan udformes og hvordan det kan pakkes ind i en historie. Vi prøver at balancere hensyn som at kampene er nogenlunde ligeværdige, at ingen står for længe at keder sig, at man ikke skal gå for langt, at man komme til at slås forskellige steder og at man kan komme til at slås mod forskellige fjendtlige enheder op mod hensyn som at der er en sammenhængende historie og taktisk frihed til enhedsledere.

Når vi diskutere dette så ender vi ofte med at være nødt til at visualisere vores tanker en smule. Til vores sidste møde var LEGO behjælpelig med netop denne problematik som det kan ses af billedet herunder. De små LEGO gobliner fra LEGO Heroica er mørkegoblin kampgrupper og heltene er kejserlige kampgrupper.

Vi er stadig ikke færdige med at planlægge, men vi arbejder på det så det bliver så godt som muligt.

Vi har ikke offentliggjort et budget på hjemmesiden. Det skyldes primært vi ønsker at holde hjemmesiden overskuelig og kortfattet.

Det er dog vores holdning at det er god skik at offentliggøre hovedtræk i ens budget så spillerne kan se nogenlunde hvad deres penge går til, så det følger hermed.

Bemærk at et budget er en plan – som tiden skrider frem kan vi meget vel ændre i planen i takt med at vi får nye ideer og tanker, at deltagerantallet bliver større eller mindre end forventet eller andre omstændigheder giver os grund til at gentænke vores plan. Således er et budget ikke et løfte om hvordan pengene fordeles men et arbejdsredskaber for arrangørerne.

Med det i mente vil jeg beskrive den omtrentlige, procentvise fordeling af udgifterne ved 300 deltagere.

• 43% anvendes til mad. Primært maden under scenariet til spillerne, men også mad til opsætning og mad til arrangører og hjælpere.
• 10% bruges på transport. Leje af varevogn, brændstof og kørsel i private biler.
• 1% er nok til reklame. Vi regner med at krigslive i høj grad sælger og derudover har vi en række gratis tiltag.
• 7% anvendes til organisation. Det er locationscouting, kontorhold, forkælelse af arrangørerne og dem som hjælper.
• 16% dækker vores udgifter til location. Toiletter, vand, affaldshåndtering, brænde, værktøj mm.
• 14% bruges til at lave effekter til spillet. Store svampe, kugle-og-kæder, kort og andre dekorative og funktionelle genstande som arrangørerne producerer og stiller til rådighed.
• 9% er afsat til udforudsete udgifter. Hvad vi ikke bruger på uforudsete udgifter bliver det overskud, som går i TRoAs kasse.

Der er ikke budgetteret med et overskud. Det er ikke vores hensigt at lave penge til foreningen, men at lave et godt arrangement. Et eventuelt overskud bliver i form af effekter lavet til scenariet samt den del af de uforudsete udgifter, vi ikke får brugt.

Der har været et par spørgsmål omkring dette, så derfor føler vi et behov for at klarificere vores holdninger.

Som udgangspunkt er støttepersonel til enheder, velkomne i begrænset omfang. Dvs. folk som hører til et regiment og hjælper med praktiske opgaver – madlavning, slæbe vand og mad, osv. Det er dog en betingelse, at de indordner sig under de militære spil, dvs. accepterer at der er en rangorden og de ligger meget lavt i den. Vi opfordrer til, at folk så vidt muligt har “rang” af soldater så de rent faktisk er indordnet i det militære hierarki. Tillige skal vi have information af enhedslederne om hvor mange af deres folk der er støttepersonel, så vi kan afbalancere siderne korrekt.

Skulle støttepersonel bevæge sig ud på slagmarken vil de regelteknisk fungere som ordonnanser – vi vil ikke se dem stå som “tilskuere” som soldaterne “bare skal ignorere”. Fjenden er lige så reel en trussel for dem, som den er for soldaterne.

Civilister er ikke velkomne. Med civilister mener vi roller, som ikke har tilknytning til det militære hierarki. Eksempler kunne være den lokale brændehugger, den gennemrejsende handelsmand eller grevens kusine. Disse roller bidrager ikke til oplevelsen af krig, og deres underholdning kan meget let blive på bekostning af de øvrige deltageres, og det ønsker vi ikke.

Er du i tvivl om noget i denne sammenhæng – så kontakt arrangørerne.