Kampe med mening…

En af de ting vi gerne vil er, at kampene er en del af en historie, og at de enkelte kampe giver mening og ikke bare er en tilfældig kamp på en tilfældig plet i skoven. Det har vi skrevet således i vores vision:

På slagmarken ønsker vi at spillerne gives fri taktisk føring indenfor arrangørsatte rammer så alle træfninger er meningsfyldte og sjove for begge sider.

Arrangørerne planlægger slag med LEGO

Arrangørerne planlægger slag med LEGO

Derfor bruger vi en del tid på at diskutere hvilke kampe der skal være, hvordan de kan udformes og hvordan det kan pakkes ind i en historie. Vi prøver at balancere hensyn som at kampene er nogenlunde ligeværdige, at ingen står for længe at keder sig, at man ikke skal gå for langt, at man komme til at slås forskellige steder og at man kan komme til at slås mod forskellige fjendtlige enheder op mod hensyn som at der er en sammenhængende historie og taktisk frihed til enhedsledere.

Når vi diskutere dette så ender vi ofte med at være nødt til at visualisere vores tanker en smule. Til vores sidste møde var LEGO behjælpelig med netop denne problematik som det kan ses af billedet herunder. De små LEGO gobliner fra LEGO Heroica er mørkegoblin kampgrupper og heltene er kejserlige kampgrupper.

Vi er stadig ikke færdige med at planlægge, men vi arbejder på det så det bliver så godt som muligt.