De Kristne

Vores setting
I 1160′erne førte Biskop Absalon og Kong Valdemar den Store krig mod venderne på Rügen og kristnede dem med våbenmagt. I den udgave af 1176 hvor vi spiller, er Island stadig et stærkt vikingesamfund – og ting som alfer, engle og mirakler er virkelige. For de kristne konger og den katolske kirke er korstogene derfor ikke kun en krig om religiøs overbevisning og magtforhold, men også en krig imod de hedenske sagnvæsner, som skal bekæmpes. Sådan tænker Biskop Absalon i hvert fald, og det er hans plan med det Islandske korstog at udrydde de sidste rester af den gamle tro i Norden. Og selvom der står en gudinde og hendes hær i vejen er Absalons tro usvækket.

Hvad kan man spille?
Korstoget ledes af Biskop Absalon Hvide, og består af både religiøse fanatikere, adelsmænd på jagt efter hæder og ære og lejesoldater, der kæmper fordi de bliver betalt. Biskop Absalon er kendt som en dygtig hærfører som har Kong Valdemars fulde opbakning og nyder sine soldaters respekt.

Korsriddere – Selvom dette ikke er det Hellige Land og Biskop Absalon ikke er Kongen af Jerusalem, så er korsridderne på dette togt mindst ligeså dedikerede som de, som rejste mod Kristi grav. Korsriddere findes selvfølgelig i alle afskygninger, og kan være både danske, tyske eller endnu længere væk fra. Fælles for dem er, at de er forenet i den kristne tro og kæmper under Absalon.

Soldater – Kong Valdemar den Store har været konge af Danmark i nogle år, og hans soldater er kampvante veteraner med erfaringer fra de vendiske felttog. Nogle er bondesoldater, nogle er lejesoldater, men de er alle barske og kampberedte. Udstyret varierer, men moralen er høj og tanken om at gå i krig med de frygtede vikinger skræmmer dem ikke.

Følget – Med en hær som Absalons følger alt fra rådgivere og spytslikkere til handelsmænd og skrivere. Hvis man har lyst til at spille en ”civil” rolle til Krigslive VIII på Korstog-siden, så er man velkommen til det – så længe man ikke er i tvivl om, at det er krigen og kampene der er i centrum.

Historisk inspiration
Den kristne hær trækker sin inspiration fra den nordeuropæiske middelalder – i dette tilfælde defineret som perioden fra ca. 1100 – 1500. Det betyder, at korsfarere fra 1190′erne og tyske soldater fra 1300-tallet er udmærket inspiration, mens pladeklædte riddere fra renæssancen eller tyske Landsknechte ikke er ønskede. Før I går i gang med omfattende kostumeprojekter håber vi, at I vil tage kontakt til os, så vi kan sikre os, at det hele passer ind i settingen.

 

Liste over kristne hold

Nedenfor findes de hold der vil være at finde i den kristne lejr. For at komme på listen skal man blot sende en lille holdbeskrivelse (ca. 10 linjer) samt et billede/skitse af holdes banner med våbenskjold. Send til thomaskerff(-a-)hotmail.com – navngiv mailen “holdbeskrivelse til upload”.

 

Abselons stab:

Biskop Absalon Hvide af Roskilde, Sejrherre over venderne og Østersøens betvinger, er en af det Danske riges mest magtfulde mænd. Men også en pragmatisk mand. Han er draget i krig for at udvidde danmarks magtposition i Nordeuropa, og for at cementere Hvideslægtens magt i Danmark. Men også fordi chancen for – en gang for alle – at udrydde den kætterske nordiske lære er indenfor rækkevidde.

Omkring sig har Abselon samlet medlemmerne fra sit hof i Roskilde, der består af rådgivere, husriddere, munke og spytslikkere. Folkene i hoffet falder i to grupper: Duerne og Høgene. Høgene er fanatikerne, der råber op om død og svovl til de vantro. Duerne er kapitalisterne, der tænker mere i dåb og underkastelse, så der er nogle til at betale tiende, og kalde i ledding, når krigen er vundet. I kamp kæmper de som mange gange før som en enhed for at beskytte Absalon og inspirere de kristne soldater.

 

Næstveds stridsmænd: 25 krigere m. håndvåben og skjolde

Benediktinerne i Næstved har besluttet sig for at støtte Biskop Absalon i hans forsøg på at Kristne hedningene i nord. Da ingen af dem selv har lyst til, at tage af sted har de valgt at betale Næstveds Stridsmænd til at tage i sted og kæmpe deres sag.

Det er blevet besluttet at stridsmændene skal ledes af de to stridsmestre Svæn Krag og John Plov, som begge har kamperfaringen, men ikke meget erfaring med at deles omkring ledelse af en gruppe soldater. De to stridsmestre er dog muligvis mere interesseret i kirkens mønt end dens frelse, da ingen af dem har planer om, at ville dø langt fra hjemmet.

 
 
 
 

Fødselskirkens Vogtere: 12 krigere m. tohåndssværd

Siden år 1103 har de danske konger forsynet denne særlige ridderorden, der bevogter Fødselskirken i det hellige land.
Absalons korstog er kommet Jerusalem for øre. Regenterne dér er både fromme og kristne mænd, der sympatiserer med danernes erklærede mål. Derfor har Fødselskirkens Vogtere sendt nøje udvalgte riddere tilbage til deres hjemstavn for at bistå Absalon i hans forehavende.

Fødselskirkens Vogtere er mestre i at kæmpe med store tohåndssværd.

 
 
 
 
 

Tarms Syndere:

Tarms Syndere, er en milits samlet om præsten Lukas. Alle mand i enheden har på den ene eller anden måde syndet i guds åsyn, og er derfor taget med Lukas på korstog, i et forsøg på at rense hans sjæl.
Lukas har lovet alle mand som deltager i korstoget frelse, og derfor har alle i Tarms Syndere noget at kæmpe for. Denne direkte kamp for egen vinding giver alle mand i regimentet høj moral og ringe frygt for døden, da frelse er sikret ved døden i kamp mod hedningene.

 
 
 
 
 
 

Johanitterordenen: 35 krigere m. spyd, sværd og skjolde

Ordenen er grundlagt af kristne lejesoldater som en munkeorden. Under korstogene til det hellige land er denne orden vokset til en betydelig militær magt.
På ordre fra Pave Alexander III er riddere og sergenter af Johanitterordenen blevet sendt til Nordeuropa for at sikre og støtte Biskop Absalon Hvide´s korstog mod vinkingerne på Island.

Ordenen deltager primært for at vise pavens og ordenens støtte til den hellige krig mod aserne på Island og for at kristne de hedenske vikinger. Yddermere søger de at beskytte de fattige, syge, og hjælpeløse.

 
 
 
 

Den Sidste Dags Disciple: 15 krigere m. sværd og skjold

Den Sidste Dags Disciple er en krigerorden, der har kæmpet i det hellige land. De er en broget flok af præste, munke, tempelkrigere og enkelte konverterede muslimer. Deres samlingspunkt er det krisne kors og deres fanatiske forhold til Gud. Disse krigere omtales ofte som selvpiskere eller flagelanter idet de regelmæssigt pisker sig selv for at få tilgivelse for deres synder.

På slagmarken benytter Den Sidste Dags Disciple sværd og skjold. Man kan altid genkende dem på deres enorme gyldne kors som de troligt medbringer, hvorend de drager i krig.

 
 
 
 
 

Ordenen af Skt. Lazarus af Jerusalem: Sværd og skjold

Ordenen af Skt. Lazarus af Jerusalem er en ridderorden på lige fod med Tempelherrerne og Johanitterne. Dens opgave består i at føre hellig krig og give de spedalske og syge i samfundet lindring. Ridderne i ordenen er alle spedalske, og mange har en fortid i de to førnævnte ordener. Ordenen har dog tradition for at inkludere andre dødeligt syge i slaglinjen sammen med ridderne.

Sorø, én af Hvide-slægtens højborge, har siden 1161 været hjemsted for et af Danmarks mest indflydelsesrige klostre. Biskop Absalon af Roskilde overdrog i dette år stedet til den mægtige cistersienserorden af munke, som ofte har sponseret de hellige ridderordener. Lazarus-ordenen fulgte munkene, og fik tildelt et stykkke land i nærheden af klostret, på den modsatte side af Sorø Sø. Her har den sidenhen bygget Danmarks eneste egentlige ordens- og spedalskhus. Korstoget til Island har nu mobiliseret disse levende døde til kamp.

 

Habsburgs husriddere: Skjold og håndvåben

“Regimentet” består af en flok husriddere og væbnere sendt på korstog af Albrecht III, Graf von Habsburg, for at sikre den nu afdøde Werner II’s rejse til himlen. Flokken ledes af Markus von Habsburg, søn af Rudolf I von Habsburg, hvorfor han er fætter til den nuværende landgraf.
Udover at sikre Werner II’s rejse, har korstoget også til formål at skaffe mere magt til familien ved at glæde paven, og dermed fremme Otto II’s plads i kirken.

Rent teknisk er regimentet en komposit af riddere og deres væbnere, alle sammen bevæbnet med skjold og håndvåben. Ridderne bære som minimum brynje og har eget familie heraldik på våbenkappenn, væbnerne er generelt lettere pansret og bære enten familieheraldik eller deres ridders, skønt ikke som en våbenkappe.