Vikingerne

Vores setting
Krigslive VIII foregår på Island i 1176. Det foregår dog ikke i et historisk 1176, men i et 1176 hvor Island ikke blev kristent i år 1000, men i stedet blev til et sted, hvor vikingerne fra hele Norden søgte hen. En sidste bastion mod de kristne og et sted, hvor alfer, trolde og andre mytiske væsner stadig lever åbenlyst. Det er et Island, hvor man stadig dyrker de gamle guder og hvor ingen kristen endnu har sat sin fod og levet. Og det er et Island som Biskop Absalon vil kristne med sværdet – koste hvad det vil.

Hvad kan man spille?
Vikingehæren er en broget forsamling af nordisk stolthed. Den ledes af gudinden Freja, der er den sidste af de nordiske guder, som stadig lever. Hendes autoritet er absolut og det er hendes vilje der holder sammen på den stridbare hær, der ellers nemt kunne gå hen og slås indbyrdes.

Vikingekrigere – Der er selvfølgelig mulighed for at spille vikinger i alle afskygninger. Det kan være vikinger fra Island med rødder helt tilbage til ”storhedstiden”, det kan være vikinger fra Norge og Danmark, der er flygtet nordpå eller det kan være sangvikinger som Jomsvikingerne eller lignende. Og her er plads til både rundskjolde, buer og daneøkser i rigt mål.

Sagnvæsner – På vikingesiden er der også mytologiske væsner, som deltager i kampen mod de kristne. Disse er alle kaldt til af Freja og er underlagt hendes vilje – og selvom der kan være strid mellem dem og menneskene internt, så kæmper de alle på samme side. Trolde, dværge, alfer og valkyrier er bare nogle af de mest kendte. Har man lyst til at deltage i ‘Ragnarok på jord’ som noget mere fantasy-inspireret, så er det som sagnvæsen på vikingesiden.

Nordboere – Til Krigslive VIII må man gerne spille en ”civil” rolle, på trods af, at fokus klart er på kampene. Men går man og har en drøm om at spille vikingeskjald, sejdbrygger eller træl, så står muligheden åben. Det kræver bare, at man har en forståelse for, at spillet er designet til de våbenføre. Der er selvfølgelig heller ikke noget til hindring for, at man som sejdbrygger tager et sværd i hånden eller at man som skjald bevæbner sig med et våben når der skal kæmpes.

Historisk inspiration
Vikingesidens historiske inspiration er fra ca. 800 – 1000. Det betyder selvfølgelig ikke, at kostumer fra det 8. århundrede er strengt forbudt, men at vi hovedsagligt gerne vil se kostumer og udstyr, der passer til nordiske vikinger anno 800 – 1000. Vi vil dog meget gerne snakke sammen med jer før I kaster jer ud i kæmpe kostumeprojekter, så vi er helt sikre på at det passer ind i settingen!

 

Liste over vikinge hold

Nedenfor findes de hold der vil være at finde i vikingernes lejr. For at komme på listen skal man blot sende en lille holdbeskrivelse (ca. 10 linjer) samt et billede/skitse af holdes banner med våbenskjold. Send til thomaskerff(-a-)hotmail.com – navngiv mailen “holdbeskrivelse til upload”.

 

Balders Bjørne: To-hånds økser.

Balders Bjørne var oprindeligt et regiment af Huskarle, ledet af deres Høvding Balder, men kampen mod de kristne og flugten til island tog sine ofre og det engang stolte regiment består nu dem der overlede. I rækkerne findes alt fra bønder til den stolte høvding Balder, men fælles er deres mål for at lade de kristne lide og aldrig glemme den dag de satte fod på island.
 
Med sig har de to vølver der har rådgivet Balder og sikret at den rette vej er blevet trådt.

 
 
 
 
 
 

Odins Ravne: 25 krigere m. økser og skjolde.

Kriger kulten “Odins Ravne” holder til i en hemmelig borg kaldet Huginn, som ligger i den største skov i midten af Norge. Mange unge mænd og kvinder er bukket under for den barske natur i deres søgen efter Huginn. De som har fundet borgen har kun bestået den første prøve. Gennem ritualer, kampe til døden og flere prøver er der kun en mindre gruppe der har stået tilbage for at blive kaldt Ravne. Når en Ravn bliver født ved at drikke en tår af hans sidste fjendes blod får han æren af at bærre en fjerskulder som tidligere ravne har båret før ham, og den tidligere bærers navn.
 
Efter lang tids kamp med de kristne har mange ravne set døden i øjnene og fået pladsen i Valhal. Tilbage er nu kun de sidste ravne der endnu ikke har set kamp. Helt friske og unge har disse brødre og søstre forladt deres borg, taget traditionerne og alt hvad der kunne bærres med til Island for at forsvare det sidste af deres kultur, arv og familie. Ravnenens fremtid vil blive afgjort på slagmarken.

 

Wizlaw’s warriors:

In 1168, the Rujan Jarl Tezlaw finally surrendered and converted to Christianity due to Absalon’s and Waldemar’s holy war against the rebellious Slavs of Rügen, in order to keep hold of his reign over the island. Yet his brother Jaromar I. refused to do so and instead resisted until the last. While Jaromar and his men were fighting the invaders in a futile battle, he sent his Son Wizlaw on escape, along with the women and children of his fortified village Jaromarsburg and few of his bravest huscarls, as well as the last Rujan priest of Svantovit.

Sheltered by his brave guard and advisors, Wizlaw managed to escape safe and sound, now after eight years of journey, he and his men support the heathen resistance on Island.
Only if they now seize the opportunity to win this deceisive battle, Wizlaw might receive the chance to challenge his uncle Tezlaw for the throne of Rügen.

 

Trelleborg Hirden: 12 bueskytter, 10 krigere m. økser og skjolde.

De kristne og deres krige tvang husmand, træl og kvinde i krigsklæderne i en kamp, som hurtigt førte til Trelleborg og deres gud, Odins, fald. Nu er de sidste rester af Trelleborgs folk søgt til Island for at bidrage i denne sidste krig for den verden, som aldrig bliver den samme igen.

I spidsen for hirden står en ung høvdingesøn, som i mangel af erfaring og krigskunst forsøger at vinde ret og ære til sit folk gennem stædighed, vrede og den stolthed, som hele folket stadig klynger sig til. Med sig har han sine trofaste hirdmænd og Trelleborgs tidligere jægere. Ledt af de sidste erfarne krigere fra Trelleborg kæmper disse tidligere simple bønder og fiskere med bue, økse og skjold i hænderne, som hærdede krigsveteraner. De kæmper for deres Gud Odin, og de kæmper for det liv, som verden synes at ville fravriste dem.

 
 

Volgaards eds brødre:

Volgaard og hans krigere er en respekteret gruppe af vikinger, der bedst kendes som Volgaards eds brødre. Gruppen er kendt for at holde de gamle nordiske skikke i hævd. De har en odin kult i deres rækker og de er yderst tro mod de gamle guder. Det siges det at Volgaard er næsten fanatisk i sin tro og ofte blindt følger sin vølves råd… Mange tror vitterligt på at guderne favorisere Volgaard idet alle hans togter ind til videre har været yderst indbringende og ærefyldte.

Volgaards eds brødre har dog for nylig haft et større sammenstød med den danske konges hird på vejen hjem til Island, hvor Volgaard måtte trække sig ud af kampen for at rede sine mænd fra den totale udslettelse.

 
 
 

Krimheims Fortabte: 19 krigere m. tohåndsøkser

Det siges om Krimheims Fortabte at de er af den døde æt. Slagne krigere nægtet adgang til Valhöl, dømt til evig krig på Midgårds slagmarker i håbet om at falde i gloværdig og frem for alt blodig kamp. Intet sagn fortæller entydigt hele historien om Krimheims fortabte. Et sagn siger at de i hin tid boede ved Nilfheimbjergets floder, i en lille bygd kaldet Krimheim. Bygden blev plyndret af Svartalfer, kvinder og børn taget som trælle, alt imens krigerne var borte på togt. De fleste beretninger er dog fortalt af døende krigere, der i deres sidste ord fortæller om krigere i panser, rødstænkt af blod, der med store økser kløver sig igennem fjenden.
Hvilken ofring Freja har måtte bringe for at hidkalde Krimheims fortabte sjæle er uvis, men hvis det lykkedes hende, kommer de kristne snart til at frygte dem.

 
 
 

Islands Alfer:

De sidste århundrede har alfekulten været stærkt repræsenteret på Island og i resten af Norden. Efter at flere har frafaldet den Nordiske kult har flere glemt Alfekulten og den sidste stærke kult findes her på Island. De kristnes komme har ikke kun svækket troen på Guderne, og dermed svækket Guderne, men også på menneskets tro på alfer og de ofre der har været bragt.
Med de kristne svækkes naturen og traditionerne – og alferne står ligesom guderne til at blive glemt. Med Frejas kald stiller alferne med deres magi til kamp – for at forsvare Island, naturen og kultens styrke mod de illkvittinn Kristne!