Der bygges og bygges…
Nu nærmer vi os med hastige skridt Krigslive IX!
Det betyder også, at vi som arrangører hælder langt størstedelen af den tid vi har ned i projektet lige nu – en Krigslivearbejdsuge kan sagtens være 40 timer plus det almindelige, betalte arbejde, familieliv og venner (de to sidstnævnte er en smule pressede).
Udover en hulens masse tekst og administration er det tiden smides i lige nu effekter – dvs. genstande vi skal bruge under spillet. Vi har en masse work-in-progress som vi gerne vil vise jer, så I har en ide om hvad I kan vente jer. Derfor vil vi de kommende dage tilstræbe at smide billeder op på hjemmesiden over de ting vi laver.
Vi starter med vejsidetempler i dette indlæg
Vejsidetempler er små skrin som placeres rundt om i Kejserriget hvor man kan tilbede de forskellige guder. Måske indeholder de et lille relikvie eller en hellig skrift. Nogle af disse skal vi bruge til nogle af kampene, andre er bare til dekoration og for at “warhammerficere” området.
Til at lave vejsidetemplerne rigtigt lækre er vi så heldige, at Jens i en anden sammenhæng har bygget en CNC fræser. Med den kan vi lave utroligt flotte mønstre og udskæringer i træet, som det kan ses på billederne herunder.




