 |
Russerne
Russerne i 1943
Russerne er kommunister og tror på den væbnede revolution og på at alting skal være fælleseje. De mener dog, at før alting kan blive fælleseje skal alting først ejes af staten, og det betyder at den russiske regering har en enorm magt. Den russiske leder hedder Josef Stalin og hans titel er "Generalsekretær i det kommunistiske parti" - og han har ledet landet siden 1924. Russerne er modige og stolte og selvom det er et barskt og hårdt liv at være russer i 1943, så har de en enorm kærlighed til deres fødeland, som de kalder for "Moderlandet". På det tidspunkt hvor rollespillet foregår er Rusland blevet invaderet af Tyskland og har mistet flere millioner soldater til tyskerne, men begynder så småt at kunne se håbet i det fjerne.
Du kan læse mere om kommunisme på da.wikipedia.org/wiki/Kommunisme.
Russerne til Østfrontens Helte
Ligegyldigt om du vælger at spille tysker eller russer så får du det sjovt. Selvom virkelighedens Anden Verdenskrig var forfærdelig og barsk, så bliver rollespillet det ikke. Vi skal lege soldater, ikke være det. Og selvom russerne vandt over tyskerne i virkelighedens historie - godt hjulpet af USA og England - så er det ikke sikkert, at det går sådan når vi leger.
Af samme grund er holdene lige stærke til rollespillet, selvom der i virkeligheden var mange flere russiske soldater end tyske. Fælles for dem var dog, at langt de fleste soldater på både den tyske og den russiske side var overbeviste om, at fjenden var nogle umenneskelige uhyrer der måtte bekæmpes for enhver pris. Her ved vi heldigvis godt, at de andre kun er fjender for sjov... men det forhindrer os ikke i at råbe og skrige som gale! |
 |