Intro

Velkommen til Østfrontens Helte 4 - "Sejr eller død!", der er det fjerde rollespil i Østfrontens Helte serien. Du kan læse mere om dem her:
Østfrontens Helte, Østfrontens Helte 2, Østfrontens Helte 3

Østfrontens Helte 4 - "Sejr eller død!" tager handlingen tilbage til bakkerne og skovene udenfor byen Poltava, hvor de russiske stillinger er under angreb fra tyske tropper. Og selvom tyskerne før har været trængt tilbage af russisk panser, så er meldingen fra det tyske hovedkvarter klar - "Sejr eller død!". Og på Østfronten i 1943 er der ikke noget der hedder "Nein, mein Führer"...

Østfrontens Helte er rollespil med action og kamp, men det er ikke kamp med sværd og økser. I stedet for kæmper vi med pistoler og geværer, som siger høje lyde, men som ikke skyder med noget.

Østfrontens Helte er leg og sjov, med en lille smule alvor indblandet. Her ved vi heldigvis godt, at de andre kun er fjender for sjov... og som en af børnene sagde det efter det første Østfrontens Helte rollespil...

"Det var rigtigt sjovt, at lege soldat, men nu er jeg sikker på,
at jeg aldrig nogensinde skal være det i virkeligheden."

Så kig rundt på siden, og læs lidt mere om rollespillet.
Og har du spørgsmål, så kontakt Claus på raasted@laiv.dk eller 22 34 24 80
 

Intro Historien Russerne Tyskerne Praktisk Udstyr Forældre Billeder Film Tilmelding

www.junior-rollespil.dk