![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Forældre Østfrontens Helte bliver af nogle set som et kontroversielt rollespil, fordi børnene leger kommunister og nazister under 2. Verdenskrig. Heldigvis er der masser af forældre, som ikke er bange for at lade børnene lege - og nogle vælger endda selv at lege med. Efter at have prøvet at have forældre med først som hjælpere og dernæst som "normale" deltagere er vi nået frem til, at det virker bedst når forældrene er med til at give en hånd og gøre dagene lidt sjovere for alle. Så hvis du har lyst til at lege med som forælder, så er du meget velkommen. Det kræver bare, at du har spurgt dit barn om lov først! Vi har en hel stak af særlige roller, som vi har brug for hjælp til, og hvis du som forælder kommer og leger med os, så skal vi nok sørge for udklædning, rolle og en oplevelse udover det sædvanlige. Så hvis du har modet på at spille russisk civil, italiensk officer på afveje eller tysk radiomand, så har du chancen. Har du spørgsmål til rollespillet - være det sig praktisk, rollemæssigt eller etisk, så er du meget velkommen til at kontakte Claus. Han kan fanges på raasted@laiv.dk eller 22 34 24 80. |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |