Mørkegoblin Regimenter og Workshop
Som det sikkert er klart, så har vi ikke så pokkers mange Mørkegobliner eller regimenter af Mørkegobliner (alle slags gobliner faktisk) tilmeldt. Vi er så tidligt i processen at det ikke er voldsomt bekymrende for os, omend vi da gerne vil have dem tilmeldt, efter den gamle devise med hellere fugle i hånden end på taget.
En anden årsag til at vi stadig tager vores Mørkegoblin tilmeldingssituation med ro, er at vi har et øre på jorden og forsøger at følge med i hvad der er på gang i Mørkegoblin land. Rygter, samtaler og emails bliver alle destilleret ned i vores lister over grupper deres størrelse og vores vurdering af hvor god sandsynligheden er for at de forskellige regimenter kommer i mål. Så hvis du har et regiment under opsejling til Mørkegoblin styrken og du ikke mener at have været i kontakt med os, så vil vi rigtigt gerne hører fra dig enten på email eller på vores forum.
Workshops
Der er sikkert regimenter der har rigtigt meget grej til at ligge som hjælper dem på vej til at være Mørkegobliner, jeg antager dog dette er fåtal, så for de fleste andre betyder det at man skal workshoppe den på den ene eller anden måde for at blive klar som Mørkegoblin.
Facebook gruppen “Night Goblins 2013″ er allerede igang og afholder flere åbne workshops hvor man kan komme skrue på sit Mørkegoblin grej. De laver også sminke sessions så man kan få lidt rutine i sminke en Mørkegoblin eller bare få nogle ideer til hvad man ellers kan gøre udover bare at være grøn. Billedet til venstre viser et resultat af deres første workshop. De afholder workshop igen Søndag d.23/9 kl 1800 i Rollespilsfabrikken og så vil det være muligt på dagen at fange Jens, arrangør og Mørkegoblin kontaktperson til selv sammen event, så kom frisk!
Den førnævnte facebook gruppe, er så glade for Mørkegobliner at de har lavet et skrift (lokal kopi) hvor de kommer med deres tanker og ideer til hvordan vi får den fedste Mørkegoblin side, det syntes jeg at man skal læse hvis man har interesse i det.
Arghh… jeg kommer ikke lige så tit til København..
Der er rigtigt meget momentum i dele af miljøet omkring København for at lave nogle fede Mørkegobliner og er man i nærheden af det er det en god ide at tage ind og besøge dem de er både flinke og hjælpsomme i det omfang de har tid. Man kan man ikke lige det, så træder vi, som de rare arrangører til med den hjælp vi kan give.
Vi (ok, det er løgn, det er Kogles rare kone ) har for det første lavet en syguide til et basis Mørkegoblin dress, det kan ses herunder. Kostymet har kostet 250kr inkl alt, det være sig nåle, tråd, bånd også videre. Det kan også ses at kogle har været nede i sin kælder og finde lidt farver frem, så der både er kommet tern og tunger på. Der er bla. brugt almindeligt akryl maling, det virker fint til småting som her. Næsen er købt ved den lokale latex pusher, basis dragten er tiltænkt at man kan undgå ører. Vi listede os udenfor i mørket og fik zappet et par billeder mere af Kogle, de kan ses her under.
Mørkegoblin regimenter der er tilmeldt kan kontakte os og så vil vi se på om vi kan sende et skåret symønster. Hvis man har spørgsmål til syguiden så kan man skrive på krigslive forum og så svare vi så godt vi kan der.
Løsøre
Lidt om vores Forum-2012 Øl-Brikker
Vi har doneret en dejlig pakke til Forums auktion. Pakken består af en billet til Krigslive IX samt et par Øl-brikker. Øl-Brikkerne er grundlæggende en teknologitest for noget af det staffage vi skal have bygget til skoven. Sagen er at sidste vinter havde jeg (Jens, red.) et lille (ahmm) hygge projekt med at bygge mig en 3-akset CNC fræser sammen med god ven. Dette indlæg skal ikke indeholde en masse fakta om det lille teknologi projekt ej heller hvad jeg planlægger at gøre med den i forbindelse Krigslive IX, det kommer der et andet indlæg om. Men har du skide god ide til noget staffage, kan du jo kaste den ud på krigslives forum.
Øl-Brikker
Da vi begyndte at tale om en pakke til Forum-2012 blev det ret tydeligt for os, at det ikke ville virke bare at sende en billet til Forum-2012 og der på glemme alt om det der efter. Der skulle noget mere til, noget der ville få folk til byde på mere en billetten og gerne noget der relaterer til Krigslive IX også efter April 2013. Efter nogen debat frem og tilbage kom vi frem til at et par tematiserede øl-brikker ville være sagen og det ville passe godt med nogle af de lærepenge vi alligevel skal/skulle samle op for at få nogle af vores andre ideer i mål.
Her efter var det bare på med vanten og finde ud af hvor langt ens evner kan bære.
Teknologi test #1
Efter en længere process med at tegne og trace efter diverse andre Galemåner, en tur igennem GIMP, Inkscape og mit CAD/CAM setup kom der en første test ud. Den kan ses her til højre, den er malet sort som grundfarve og der på malet grå og tørbørstet. Der er mange ting i vejen med den, f.eks. munden træder ikke nok frem da vektorene den er skåret efter ikke havde nok plads. Texturen, et månelandskab, træder ikke tydeligt nok frem, det har noget med gøre med den måde jeg valgt at udlægge den textur toolpathen på. Slutteligt skal man ikke hæfte sig i bemalingen, det gik rasende hurtigt da jeg havde et billede jeg skulle have ud af døren.
Den næste (teknologi test #2) der ligger på bordet ved siden af mig, er blevet noget bedrer, jeg har udbedret de før nævnte fejl og mangler.
Kom til Forum-2012 og byd på slut resultatet
På Forum-2012 kommer de endelige udgaver på auktion sammen med en billet, præcist hvordan de ender med at se ud, ja det skal man komme på Forum for at se og byde på naturligvis. Men ikke nok med det, Søren, ham som vi kalder hovedarrangør, vil også være der til snakke krigslive med alle dem der gider. Vi håber at møde dig til Forum og denne teaser har fået dig til komme til Forums auktion med lomme fuld af guld.
Midlertidigt lukket for nye, kejserlige enheder
Wauw! På under 24 timer har vi modtaget 8 enhedstilmeldinger og 29 personlige tilmeldinger, heraf har majoriteten allerede betalt med dankort eller paypal! Det gør os rigtig glade.
Det efterlader os også lidt med et luksusproblem. Alle tilmeldte – enheder som personlige tilmeldinger – hører til på den Kejserlige side. Faktisk har vi fra de tilmeldte enheder tilkendegivelser om over 160 kejserlige soldater. Problemet opstår ved, at vi kun har kendskab til omkring enheder der tilsammen giver os 100 Mørkegobliner, og ingen af dem er meldt til endnu.
Krigslive er nu engang sjovest, når man er nogenlunde lige mange på hver side. Det er ikke sjovt at være stort i undertal og det er endnu mindre sjovt, at være stort i overtal.
Enhedstilmeldingen for kejserlige enheder er derfor lukket indtil der kommer så mange enhedstilmeldinger fra Mørkegobliner, at vi tror der er plads til flere kejserlige soldater. Det er rigtig træls, men vi vil være sikre på, at vi ikke ender med et krigslive med 100 Mørkegobliner og 300 kejserlige soldater, for det er ikke sjovt for nogen parter.
Hvad betyder det så for dig?
Hvis du gerne vil spille kejserlig soldat, og jeres enhed er tilmeldt…
Benyt den personlige tilmelding som normalt. Bemærk, at I har 60 dage til at tilmelde 80% af jeres enhed, ellers vil vi vende tilbage og diskutere enhedsstørrelse med jer. Og som det ser ud nu betyder det, at vi sandsynligvis vil skære i enhedernes størrelse hvis de ikke har nået ovennævnte grænse, for at få plads til flere enheder.
Hvis du gerne vil spille kejserlig soldat, og jeres enhed ikke er tilmeldt…
Grundliggende har I to muligheder (som eventuelt kan kombineres);
- Tilmeld jeres enhed hurtigst muligt. Vi laver en kø for kejserlige enheder, og så snart der bliver plads til flere, bliver folk givet buddet fra denne kø. Vores udgangspunkt er at folk placeres i denne kø i den rækkefølge de indsender en endelig, godkendt enhedstilmelding til os, men potentielle enheder der yder ekstra for fællesskabet til alles bedste, vil muligvis blive opprioriteret. Et godt eksempel på dette kunne være en gruppe som forsøgte både at samle en Mørkegoblinenhed og en kejserlig enhed.
- Undersøg om det ikke kunne være fedt at spille Mørkegoblin. Det er naturligvis “nyt” og det vil måske kræve noget andet grej, men vi har forsøgt at gøre det let at gå til, og vi tror det bliver rigtig skægt. Vi er også villige til at bruge ekstra ressourcer for at gøre det mere tillokkende, så hvis I kan se noget som er en særlig barriere for jer for at deltage som Mørkegobliner som vi som arrangører kan afhjælpe så kontakt os (klix@krigslive.dk) og forklar os hvad, og så vil vi gerne se på, om vi kan være behjælpelige.
Derudover kan I jo også arbejde for at rekruttere Mørkegoblin regimenter. Jo før Mørkegoblinregimenterne tilmelder sig – og jo større de er – jo flere kejserlige soldater kan vi lukke ind.
Hvis du er Mørkegoblin…
- I ved I er et regiment og ca. for hvor mange: Så er bare at komme med en enhedstilmelding så vi kan få jer ind i systemet.
- I planlægger et regiment men er meget usikre på antal: Skriv til klix@krigslive.dk, vi vil meget gerne i dialog med jer for se om vi hjælpe jer på vej.
- Du vil gerne være Mørkegoblin men mangler nogen at være det med: Skriv på krigslive forum at du gerne vil være Mørkegoblin men mangler nogen at være det med. Her ser vi det, alle de andre ser det og ikke mindst kan vi pege dig i retning af de enheder vi kender til.
Vi håber meget, at vi med disse tiltag kan skaffe flere Mørkegobliner så vi igen kan åbne for enhedstilmeldingen til den kejserlige side igen!
Velkommen til Krigslive IX
Velkommen til hjemmesiden for Krigslive IX! Vi har knoklet meget for at gøre den klar og glæder os meget til at du læser den.
Alle relevante information skulle være at finde på hjemmesiden og tilmeldingen er åben – læs af livets lyst og spørg løs, hvis der er noget I savner eller er i tvivl om. Vi er altid til at få fat i på klix@krigslive.dk.
Venligst,
Jens, Kåre og Søren




