Kirken

I tiden før Faldet var kirken vokset voldsomt i indflydelse og opbakning. Da Unionen blev genetableret som samlingssted for fraktionerne, var kirkens indflydelse derfor allestedsnærværende, og har været det siden.

Kirken skuer tilbage til tidligere tider og har adopteret meget af middelalderens mystik og ritualer. Latin er kirkens officielle sprog, og synd og bod er fremtrædende dele af dens praksis.

Kirken har længe støttet fraktionerne i Unionen, der foretrækker de mest ortodokse tolkninger af de 3 love. Kardinalrådet der leder kirken ser sig selv som hyrder for mennesket og dets sjælefred. Kirken har derfor engageret sig både i kampen mod fjenden ved etablering af væbnede styrker samt jagten på den bandlyste lære.

 

 
20.-22. februar 2009 | 50 spillere | info@babylonlive.dk