Einherjerne Scenarie 2013

Tilmeldte Grupper

Kong Valdemar af Jylland med følge (Emil Greve)
Kong Valdemar er efter Blodgildet i Roskilde rejst til gården et stykke uden for Skanderborg. Han har indkaldt adelige og gejstlige fra hele Jylland for at få deres støtte til at vælte Svend. Med sig har han Absalon og resten af sit følge.

Jarlen af Nordjylland med følge (Rasmus Hornbæk)
Jarlen af Nordjylland har taget imod Valdemars invitation og er rejst til Skanderborg for at deltage i Stortinget. Med sig har han sin familie og et par af sine støtter. Det er dog alment kendt at Jarlen stadig er hedensk og forsøgene på at omvende ham til kristendommen har ikke båret frugt.

Familien Thure af Riberhus (Christina Grønlykke)
Familien Thure der er bosiddende på Riberhus har modtaget invitation fra Valdemar og er rejst til Skanderborg for at deltage. Familien er kendt som gode kristne med stærke bånd til kirken og har lige opført Ribe Katedralskole, med planer om også at opføre en domkirke i byen. Med sig har Estrid Thure størstedelen af sin nærmeste familie.

Ætten Marsk (Morten Møller Nielsen)
Efter at Kong Svend Erikssøn brandskattede Sljasvig (Slesvig) og plyndrede handelsflåden i Slien, har Jarl Hans af Sljasvig ikke meget tilovers for Kong Svend (selvom at Sljasvig har fået sin stadsret af Svend Erikssøn i 1155).
Valdemar er hertug af Sljasvig – udnævnt af Kong Svend i 1147. Som hertug af Sljasvig har Valdemar indkaldt Jarl Hans til tinge. Jarl Hans har pt. valgt at ignorer Kong Svends anmodninger om at støtte op om ham, og er derfor draget med sin æt til Skanderborg for at høre hvad Kong Valdemar af Jylland har at sige – og ikke mindst at tilbyde. Jarl Hans er en solid kristen (ældstesønnen er præst) – når det passer i hans kram, ifølge rygterne. Der går også svage rygter om at han har hjulpet asatroende væk fra forfølgelse og omvendelse.

Slægten Bille (Allan Davidsen)
Denne nordjyske adelsslægt har rejst til det indbudte Stortinge, i forhåbning om at kunne tage gods fra deres forhadte rivaler, til gengæld for deres støtte til Kong Valdemar af Jylland. De har en sund mistro til gejstligheden, da de ligger i en fejde med det lokale munkekloster, om hvor grænserne ligger i forhold til deres græsningsarealer.
Overhovedet Eskild Bille er efterhånden så langt oppe i årerne at de fleste regner med at han går af dage. Hvem af hans tre sønner, der skal arve står dog uvist.

Brødrende Strange (Kasper Sangill)
Laurits og Iohannes Strange er sønner af Sune Strange, der ligger hus til Tinget. Da faderen er faldet alvorlig syg står Laurits som den ældste broder til at skulle arve inden længe. Iohannes er netop hjemvendt fra en rejse til Venderland, formålet med hvilken er uvist. Familien er kendt som stærke støtter af Valdemar, og det er også derfor det er på deres jorde at Tinget foregår.

Nye kommentarer
    Arkiver
    Kategorier
    • Ingen kategorier