Warhammer - en guide
Warhammer verdenen har en række ligheder med vores egen verden, men dette er dog en verden hvor menneskeheden ikke hersker over kloden.
Kongerige, fyrstedømmer og republikker deler verden med brutale orker og gobliner, rottemænd der bor under jorden, udøde der plager sumpe og mutanter der gemmer sig i de dybe skove, hvor ingen tør komme.
I en sådan verden betror menneskeheden deres forskellige guder med det hverv at beskytte dem mod ondskab og mørkets skabninger.
Menneskene står dog ikke samlet og er delt i flere forskellige nationer hvoraf den største og mægtigste er Kejserriget.
De fleste ciliviserede nationer har hjemme i det område af verden, der kendetegnes som Den Gamle Verden.
Herunder er en beskrivelse af de stater, racer og nationer man som borger i Kejserriget burde kende en smule til.
Sydvest for Kejserriget ligger det feudale Bretonia, hvor stolte riddere forsvarer riget til gengæld for at deres bondefæstere supplerer de materialer der skal opretholde deres adelige levestand.
Bretonia kan kun se undrende på hvorledes en så omfattende borgerkrig kan husere i et rige hvor alle skylder troskab til deres Kejser.
Nordpå ligger Kislev, hjemmet for de hårdføre nomadestammer længst mod nord og de mere ciliviserede kislivitter mod syd.
Disse har længe været samarbejdspartnere med Kejserriget, men i borgerkrigstiden har Kislev som nation endnu ikke taget et standpunkt.
Syd for Kejserriget ligger de Tilianske bystater, der er i evig strid med hinanden. De tilianske stater er domineret af købmandshuse, der havde deres første succeser ved at agere mellemmænd for dværgene og elverne.
Sådanne handelskaravaner havde naturligvis brug for beskyttelse og vagtgrupperne voksede snart til store organiserede lejesoldatskompagnier, der den dag i dag, fungerer som både forsvar af Tilia og som våben i de evindlige krige mellem bystaterne.
Kejserrigets gamle allierede, dværgene bor i deres underjordiske kongedømme dybt under bjergkæderne, der omgiver kejserriget. Selvom deres løfter om venskab med Kejserriget ikke er glemt vil ingen dværg kunne forstå konceptet om borgerkrig.
Dværgene lever i klansamfund, hvor en konge bestyrer hvert dværgerige og til gengæld svarer til højkongen af alle dværge.
Dværge sætter pris på guld, godt håndværk, godt øl samt loyalitet og ære.
Elverfolket ser de færreste efter de drog fra den gamle verden tilbage til deres ørige. Dette var et resultat af en lang og blodig krig med dværgene for mange århundrede siden og de to racer har stadig et bittert forhold.
Ikke mange kan siges at forstå elvere, de er overnaturligt smukke og yndefulde, men hvis deres vrede vækkes er de en frygtelig fjende.
Elvere er dog ikke smukke redningsmænd, for deres motiver er deres helt egne og ligeså vel, som de kan være allierede kan de være skånsesløse uhyre, der kommer i deres skibe og fjerner hele bysamfund fra kortet.
Siden før Kejserrigets oprindelse har grønhuderne været menneskehedens fjender, og fra tid til anden samler en stærk krigsherre stammer nok til at kunne invaderer Kejserriget. Disse horder kaldes med grønhudernes egne ord for Waarghs efter deres frygtede kampråb.
Rygterne siger at for flere generationer siden, blev Kejserriget hærget af en altomfattende pest, der lagde hele samfund øde. Nogle siger endda at pesten blev kastet på verden af rottemænd, der har et gigantisk imperium under jorden.
Lærde og skriftkloge ryster selvfølgelig på hovedet og benægter en sådan overtro, men i landsbyer og på kroerne i storbyerne, frygter folk stadig for hvornår rottemændene viser sig igen.
De dybe skove i Kejserriget er hjem for mange hæslige skabninger og de færreste der begiver sig for dybt ind i mørket ser man aldrig igen.
Mutanter, der udstødt af lokalsamfundene, er blevet tvunget til at bo hvor ingen begiver sig ind, er den hyppigste fjende.
Heksejægere og lokale militser samler fra tid til anden patruljer for at fjerne disse trusler, men er sjældent succesfulde, da skovene er både farlige og let at blive væk i.
Dette er den basale viden enhver borger burde ligge inde med. Alt efter hvem man er kan man enten være mere ignorant eller have adgang til dybere viden, men dette er et basis udgangspunkt...