Milits soldater

Eftersom at provinstropperne er et relativt nyt koncept, bliver der stadig brugt det gamle system med at rejse store formationer af hasteudskrevne militsstyrker.Disse er blandt hærens professionelle soldater anset for at være upålidelige amatører, der aldrig vil kunne varetage en rigtig soldats pligter.
Militsen er enten tvangsudskrevne folk (typisk bønder), frivillige (typisk bymilitserne) eller betalte svende (frie kompagnier).

Udrustning: Militsgrupper er som udgangspunkt kun tilladt at udruste sig i ringbrynje og hjelme, igen for at skelne visuelt mellem milits og provinstropper. Lad være med at tage meget panser på som militssoldat. De fleste civilie bønder og købmænd er notorisk nærige med at bruge deres hårdttjente penge på krigsudrustning.
Våben varierer selvfølgelig, men brug jeres sunde fornuft.
For det meste er militstropper iklædt deres civile tøj med en eller anden form for beklædning i provinsens farver.

Der findes som tommelfingerregel tre forskellige typer militser: Bondemilitsen, Bymilits og De Frie Kompagnier.

Bondemilitsen:
Dette er folk trukket  fra provinserne mange små landsbyer, der er blevet udkommanderet af den lokale adelsmand.
Det siger selvfølgelig sig selv at de stakkels bønder er særdeles ringe udrustet, da ingen gider spilde kostbart udstyr på folk, der enten løber eller dør i kampens hede.

Bymilitsen:
Disse stammer fra en af de større købsstæder hvor byens lokale laug har en bedre økonomi til at kunne udruste deres milits. Dog er der begrænsning på hvad de lokale laug har råd til at klemme deres raske svende og lærlinge ned i.

De Frie Kompagnier:
Dette er banditter, benåede forbrydere og andre folk med et blakket ry. Fordelen ved sådanne folk er at de lever et mere eller mindre voldigt liv, så tanken om at slå ting ihjel ligger dem ikke fjernt.
Til gengæld mangler de disciplin og er et konstant problem i lejren. Derfor er det nærmest normen at tilknytte en eller flere kejserlige befalingsmænd til at piske orden ind i rækkerne

Arrangørnote:
Vi ser gerne at folk laver sig et stærkt koncept når de danner sig en militsgruppe. Dvs. finder et tema der er fremtrædende. Det er arrangørgruppens store frygt at militsgrupperne kan ende med at blive en stor masse af de folk der gerne ville være seje soldater men kun havde en ringbrynje.
Tænk på at i er en milits og spil derefter. Militsen er røven af fjerde division og provinstropperne er de seje drenge. Der vil blive set ned på militsen og det er vores håb at alle vil kunne håndtere dette.

Eksempler på militsenheder:

  • Slagterlauget, der alle har en slagterkniv som sekundært våben og bærer et slagterforklæde.

  • Bødkerlauget, der alle har lavet deres skjolde runde, som de hjul de normalt fremstiller.

  • De lokale skovhuggere, bevæbnet med tohåndsøkser.

  • Unge lærlinge der har slået sig sammen, for at vise de gamle hoveder, hvor dumdristige de er.

  • Lokale ransmænd og strejfere, der alle er indhentet af magistraten og under hans kyndige pisk bliver ført i kamp.

  • Studenter fra et af Kejserrigets Universiteter, der har grebet til våben, fyldt med ungdommelig patriotisme.