Location

[opdateret 14. august]

Efter lang tids forhandlinger og mange problemer undervejs har vi nu endelig fundet en location til Krigslive III som vi er tilfredse med. Location er det gamle Sommerland Falster. Adressen er Godthåbs Allé 7 - Bøtø - 4873 Marielyst.

Vi har valgt det gamle Sommerland af flere grunde.

- Det er utroligt billigt (grundet de meget venlige mennesker der ejer stedet, som vi er meget taknemmelige overfor)
- Vi kan stille telte op hvor vi vil
- Vi må lave bålsteder hvor vi vil, bare vi ryddder pænt op efter os
- Der er søer, øer, bakker, træer og varieret terræn
- Der er strøm, vand og toiletter (og hvis vi er heldige, også bade)
- Der er excellente parkeringsforhold
- Der er fred og ro i forhold til mere centrale locations

Der er selvfølgelig ulemper, men vi arbejder for tiden på at få lov til at fjerne skæmmende visuelle elementer (gyngestativer f.eks.), og de positive ting opvejer så klart de negative. Især fordi området giver os mulighed for at lave nogle virkeligt spændende småslag rundt omkring i området, så det ikke kun bliver store markslag der dominerer weekenden. Kort sagt, vi glæder os til at invadere Sommerland Falster!